Frontpage   Malene Vest Hansen: Horisontalt nordisk: politiseredehverdagspositioner Hverdagen står højt på kunstens dagsorden igen. Som i 1960-1970erne forholder en række billedkunstnere sig i udpræget grad til den "virkelige verden" udenfor kunstens "rene" æstetiske sfære. De typisk konceptuelt funderede værker er udført i "ikke-kunst" materialer og medier - der arbejdes med installationer, masseproducerbare materialer og i overvældende grad med "dokumentariske" medier som fotografi og video, gerne amatøragtigt udført. Kunstværkerne aspirerer kort sagt til kommunikation og debat fremfor primært privat æstetisk fordybelse. Der tales igen om en politisering af kunst. Men denne type kunst står ikke i opposition til det etablerede kunstsystem. Konceptualisme er dybt og internationalt institutionaliseret i kunstens "post-medium tilstands tidsalder", som kunsthistorikeren Rosalind Krauss har kaldt det. Politiseringen går derfor ikke på en radikal kritik af kunstinstitutionen, men snarere på formulering af kunstneriske refleksioner over kulturelle forskydninger i forståelser af identitet, sted og sociale rum, inklusive kunstverdenens. Kunstinstitutionen ses som et diskursivt rum og scene for kritik og selvkritik - ofte inviterer kunstinstitutioner kunstnere til at levere kritiske positioner. Konceptualisme - i mangeartede materielle fremtoninger - er i rampelyset på den internationale kunstscene. Kunstnere rejser som aldrig før og har adgang til kunstproduktion andre steder i verden gennem rejsende udstillinger, medier, og i høj grad også gennem personlige kontakter på Internet, kunstmesser, biennaler og ophold i udlandet - ofte af længere varighed, og for nordiske kunstneres vedkommende tit med offentlige midler i ryggen. Kunstverden i dag kan ligne den inkarnerede "globale landsby", som McLuhan proklamerede i 1960erne. Men samtidig med denne overvældende nærhed og umiddelbare kontakt med internationale strømninger, hævdes der - paradoksalt eller måske netop derfor? - regionale særkender. Interessen for regionale særkender og multikulturelle forskelle har styrket fokus på kunstscener udenfor de tidligere altslugende fikspunkter - her har Norden fået stor international opmærksomhed. Den nordiske kunstscene præsenterer og afsøger sig selv i udstillinger, tidsskrifter og bøger, som i den nyligt publicerede samling af nordiske kunstnerskrifter, We are All Normal (and we want our freedom). Med de forskellige kunstmanifestationer rejses spørgsmål som: hvad er karakteristisk for nordisk kunst? Markerer den nordiske velfærdsmodel sig på særlig måde? Hvilke positioner giver kunstpraksis for at reflektere og diskutere samfund i forandring? Kan man overhovedet tale om et specifikt nordisk udtryk i kunsten? Reflekterer kunstværker lokalitet eller etnicitet? En udstilling som Clockwise. Ny nordisk samtidskunst giver på ingen måde svarene. Men med dette lille udpluk af værker udført af kunstnere bosat i Norden, åbnes der op for forskelligartede indblik i kulturelle forskydninger i vores del af verden. "Det politiske er personligt" - denne vending af 1970ernes feministiske slogan "det personlige er politisk" - kan passende dække en af de fremtrædende strategier på Clockwise. Simone Åberg Kern er blevet kendt som en kunstner, der har uddannet sig til pilot og som i sin kunst arbejder med kvindelige piloter - et erhverv, der opfattes som et udpræget mandeområde, også i det Norden, der bryster sig af kønslig "ligestilling". I dokumentarvideoen Taraneh - sigter mod stjernerne møder vi en kvinde fra det "virkelige liv": Taraneh, Akram Monfared Arya, fra Stockholm, der stiller op til valg for det svenske socialdemokrati. Vejen hertil har været broget - med start i Iran, hvor hun som mor til fem blev den første kvindelige pilot i Iran. I Sverige arbejdede hun først i mere jordnære lag: hun har drevet pizzaria og arbejdet som kassedame i et supermarked. Nu sigter hun højt igen, men i den politiske sfære. Denne kort fortalte livshistorie omhandler en bestemt og enestående person, der på grund af politiske omvæltninger har været tvunget til at træffe radikale personlige valg. Men den berører samtidig generelle træk for valg i dagens identitetsdannelser. I det post-traditionelle samfund, hvor overleverede traditioner ikke længere udgør selvfølgelige modeller for livsudfoldelse, skal den enkelte "skabe" sin identitet sat over for stadig flere (daglige) valg på alle planer - fra erhverv, partner, seksualitet, til påklædning og madstil. Og for nogle radikale tvungne valg af land og kultur. Globaliseringsprocesser forandrer livsbetingelser og trænger dybt ind i den enkeltes selvforståelse. Men omvendt påvirker den enkeltes "selv-realisering" og daglige valg globale strategier - hvad enten man er bevidst om det eller ej - "livsstilspolitik" har den britiske sociolog Anthony Giddens derfor kaldt disse hverdags identitetsprocesser. Også Lilibeth Cuenca Rasmussens video afsøger hverdagens lokale/globale forskydninger i kvindeliv. Den danske kunstner er vendt tilbage til sit fødested Filippinerne og fotograferer her sin bedstemor. Videoen sætter umiddelbart en række modsætninger mellem de to kvinder - den fotograferende og den filmede - to generationer i samme familie, og samtidig er det to kvinder fra forskellige verdensdele, med forskellige forhold til religiøse ritualer og tradition. Lilibeth Cuenca Rasmussens video kontrasterer scener af privat familiehistorie med et "etnografisk" blik. Colonels forskellige værker kommenterer åbenlyst identitetsproblematikker omkring kulturelle forskelle og afgrænsninger - i kunstscenen såvel som i "offentlige" rum. Synlighed og forestillinger om ydre og indre identitet undersøges ved usædvanlig omgang med påklædning - i serien Impermeables, garde robe retrospective danner stoffet grund for afsøgninger af kunstværk (som lærred, udstillingsramme mm.) og kunstneridentitet - mens han i sine videoer opererer med en "etnografisk strategi" og optræder ironisk i dokumentargenren som trickster for kulturelle identiteter. Kunstscenen kommer også under ironisk behandling i Gallery Champions League. Amel Ibrahimovic har her bevidst amatøragtigt udført indgreb i fotografier af berømte fodboldholds opstillinger, hvor sportsstjernernes ansigter er udskiftet med kendte ansigter fra kunstverden, så de små "undselige" billeder åbner for kritiske perspektiver på kunstverdenens spil - kommercialisering, konkurrence, karriere, kontakter, berømmelse, stjernestatus - og underholdningsindustri? Fotografimediet anvendes gerne på grund af dets mytologiske status som "umiddelbar reference til den virkelige" verden, men fotografi er som bekendt ikke en neutral registrering af virkeligheden. Den dokumentariske genre bruges for dens forførende realismeeffekter, men tematiseres og problematiseres samtidig - som hos ovennævnte kunstnere. Andre forholder sig imidlertid umiddelbart mindre problematiserende til fotografiet som medie - norske Thorbjørn Rødland og finske Jouku Lehtola. Lehtolas portrætter skildrer voldsomt tatoverede finner og kortlægger subkulturen i form af klassisk socialdokumentarisme. Rødlands serier af fotografier hælder mere til den "kunstneriske" portrætgenre, og indrammes højtideligt, men også Rødland har fundet "eksotiske" motiver i en subkultur: norske deathmetal musikere, der påberåber sig sorte macho-kræfter fra nordisk mytologi er opstillet og foreviget i det norske landskab. Så hvis billederne ikke udfordrer fotografiet som genre, kan de udfordre vante forestillinger om nordisk natur/kultur. Den tungere symbolik er ligeledes fundet frem hos Marco Evaristti og Khaled Ramadan i installationer med referencer til sydamerikansk narkotrafficking og bogstavelige markeringer af amerikansk global dominans. Og til sidst et værk, der synes at stå et andet sted end de øvrige variationer over "socialrealisme" og etnografiske strategier: Melek Mazicis poetiske installation Reflections, hvis sorte vandflade spejler - os? Med Clockwise. Ny nordisk samtidskunst har museumsinsitutionen inviteret en række kunstprojekter, der reflekterer forskellige relationer til det nordiske som kulturelt felt. Kunstpositioner som kan åbne for videre refleksion og diskussion og dermed udgøre små bidrag til, hvad den argentinske filosof Ernesto Laclau har beskrevet som dagens store opgave for at bevare demokrati: "To transform the forms of identification and construction of subjectivity that exist in our civilization." Stine Høholt: Clockwise - New Nordic Contemporary Art: Einleitung [DE] Clockwise - New Nordic Contemporary Art - Introduction [EN] Clockwise - Ny nordisk samtidskunst - Introduktion [DAN] Tomas Ivan Träskman: Exile on Main Street [DE] Exile on Main Street [EN] Exile on Main Street [SVE] Malene Vest Hansen: Nordic Horizontalism: Politisierte Positionen zum Alltag [DE] Nordic Horizontalism: Politicized Positions on Everyday Life [EN] Horisontalt nordisk: politiserede hverdagspositioner [DAN] A CATALOGUE has been published on Clockwise exhibition. To order contact NIFCA assistant@nifca.org

Frontpage Top